VÆRKSTEDER OG KONTORER
– til husbehov

Alle virksomheder er velkomne
Der skal være plads til alle typer virksomheder i den nye Sukkerfabrik. Bag ved bygninger og lokaler langs Sukkerstrøget er der tusinder af kvadratmeter erhvervslokaler, som fortsat vil være et godt tilbud til håndværkere, iværksættere o.a., som har brug for gode og billige lokaler.

Præsentable rammer
Tung produktion og nye oplevelseserhverv skal selvfølgelig tilpasses hinanden. Derfor vil der, ikke mindst ud mod Sukkerstrøget og de nye pladser, være regler for skiltning, udendørs oplag osv, som skal sikre præsentable ydre rammer.

Forskellighed giver liv
Spændende naboer og et spændende miljø vil i høj grad kunne profilere din virksomhed. Et levende mix af virksomheder kan gavne alle: Tunge produktionsvirksomheder kan præsentere sig som del af et mere ‘sofistikeret’ miljø, og måske med tiden udvikle funktioner, der passer til de nye omgivelser. Og de mere ‘designede’ virksomheder kan profilere sig på baggrund af de autentiske
og stadig en smule ‘rå’ omgivelser.

Fremtiden er begyndt
Blandt de, der allerede har etableret sig, kan nævnes højt specialiserede konsulenter og kreative virksomheder inden for foto, design og reklame. Flügger Farver er netop etableret. Møn Bolcher blev for at par år siden omdannet fra simpel produktionsvirksomhed til en indbydende butik, hvor produktionen udstilles for kunderne. Butikken blev et tilløbsstykke og omsætningen fordoblet.