SUKKERSTRØGET

Sukkerfabrikkens strøggade
Udviklingen af nye typer virksomheder og forretninger er startet omkring det gade- og smøgeforløb, som går mellem de historiske fabriksbygninger, fra ‘Ellipsepladsen’ mod nordøst til direktørboligen i sydvest. Vi kalder gaden ‘Sukkerstrøget’.

Nye torve og pladser
‘Sukkerstrøget’ passerer midtvejs en stor, firkantet plads, som skal indrettes til et attraktivt centraltorv – måske med navnet ‘Safttorvet’. Lidt længere mod sydvest passerer strøget en mindre plads, der udformes som et intimt byrum med læ og gode udendørs opholdsmuligheder.

Markedsplads for kvalitetsprodukter
‘Sukkerstrøget’ danner en central akse gennem erhvervsområdet. Her finder man allerede i dag Møn Bolcher, Det Lille Røgeri, en designer, et reklamebureau, et fitnesscenter og (i den tidligere administrationsbygning) revisor, arkitekt-tegnestue, en fotograf og et arbejds- og lokalefællesskab for mikrovirksomheder. Flere kunsthåndværkere og lokale fødevareproducenter er på vej.

Klik på skitserne for at se dem størrer

'Lille Torv'

 

Trappe til 'Kulturkernen'

El-værket - 'Dansens Hus'

 

Port til boligområde